Zetor Proxima Power tilbyder alle de faciliteter, der gør den til en attraktiv universaltraktor.
Den er ideel både til arbejdet i marken og med front-læsseren.
Traktoren er topudstyret med 24/24 gear inkl. 3-trins Powershift, der betjenes med trykknapper. Den har hydraulisk PowerShuttle, koblingsfrit vendegear, der betjenes med et greb til venstre for rattet. Derudover er der koblingskontakt på gearstangen, så der også kan skiftes gear uden at bruge fodkoblingen. I marken letter de velafstemte gearkombinationer arbejdet, og med Powershift findes den perfekte arbejdshastighed legende let. Med frontlæsseren er arbejdet let med det koblingsfri vendegear.
Zetor Proxima Power fås i 4 modeller med 90, 96, 107 og 116 hk. Kraften leveres af en moderne 4-cylindret Tier
III motor på 4,156 liter med turbo og intercooler samt intern recirkulation af udstødningen. Motorerne har fremragende sejtrækevne med op til 37 % momentstigning.
Motorgangen er så godt som vibrationsfri med balanceaksler, og med gløderør på hver cylinder starter Zetor altid – også i stærk kulde.
Den ny Zetor Proxima Power er særdeles veludstyret med 53 l hydraulikpumpe, separat styretøjspumpe, 3 DW ventiler, bremseventil, hitchkrog og 4,150 tons løfteevne på bagliften.
Hertil kommer kompressor med tank og luftpistol og el-pneumatisk betjening af 4 WD og spærring. PTO’en betjenes el-hydraulisk og har 2 hastigheder, nemlig 540 og 1000 r/min